Historien om Hotel Birkegaarden

Læs hotellets histore på denne side, og få et indblik i hvordan det hele begyndte.

Hotel Birkegården er opbygget om et parcelhus fra 1951. Dengang lå det langt udenfor Herning på en bar mark. Det startede med at blive solgt muremørtel og lignende fra grunden. Senere blev huset udvidet med hotelværelse på grund af stigende efterspørgsel fra gæster til Messecenter Herning. Der blev etableret flere værelser i 1974 og i 1976.

 

I 1979 blev der gjort en gennem gribende renovering, med opførsel af pool og sauna på taget, samt indtil flere små hyggelige barer. Samtidig blev der etableret en rigtig god- og anerkendt gourmet restaurant på stedet. Hotellet var i denne periode kendt for gode fester og konferencer og møder. Flere magasiner anvendte endda kulisserne til fotooptagelser.

En sjov lille historie er, at biler engang kunne køre tværs igennem det store glasparti, der pryder receptionsindgangen. Her satte chaufførerne gæster af, for så at køre ud i modsatte ende af glaspartiet. I dag anvendes området som terrasse. Poolen og sauna måtte desværre lukkes.
Hotel Birkegården har i dag 41 værelser og en restaurant, der serverer morgenmad for hotellets gæster.

Hotel Birkegaarden Herning

Velkommen til Hotel Birkegaarden. Bo Centralt i Herning.


Vores adresse

Hotel Birkegaarden

Engdahlsvej 14-16 | 7400 Herning | Danmark

CVR: 38 72 68 89
 

DanishEnglishGerman